Går du altid i det samme (kedelige) tøj?
Vi ved, hvor meget man kan blive påvirket og inspireret af forskellige bloggere og influencers på Instagram. Men vi ved også, hvor svært det kan være at turde gå i det tøj, som de går i. Selvom man kan synes at det er super fedt og noget flot tøj, så er det til tider også lidt mere vovet end en almindelig strik og de sorte jeans, som altid er favoritten. Du kan herunder se nogle forslag til, hvordan du kan gøre din garderobe lidt mere vovet med nogle enkelte items!
Lad os starte med det essentielle: Jeans og overdel
Kast dig ud i nogle lidt anderledes jeans end de gode gamle denim jeans i blå og sort. Prøv en anden farve eller en anden pasform end du plejer. Flared jeans er vildt moderne og flotte til alle.
Som overdel kan du følge moden lidt tættere. Oversized skjorter er meget populært lige nu, hvilket også er et godt look til alle. Til foråret kommer farven mint meget frem, så det kan du også benytte dig af.
Glimmer og finurlige farver: Accessories er ALTID nødvendigt
En taske, flotte smykker eller noget så simpelt som anderledes sokker? Der skal faktisk ikke mere til at skabe det perfekte outfit!
Style eksempelvis dit outfit med en taske i en flot farve, et par glimmersokker og nogle smykker. Accessories kan virkelig være prikken over i’et og give det sidste til dit outfit. Men på samme tid behøver det ikke være for meget eller noget, som du ikke føler dig helt tilpas med. Du kan style det lige som du vil og i den mængde, der passer netop dig.
Se nedenfor, hvordan vi har valgt at style et meget simpelt sæt, som alligevel er lidt anderledes, spændende og i flotte forårsfarver.