Musikken er skruet helt op og man kan mærke bassen i kroppen. De latinske rytmer runger i hele salen. Der et smil på alles læber, for nu skal vi i gang. Vi skal i gang med salsation.

Er du ligesom jeg - en person der elsker at røre sig og dyrke motion, men synes at det der konditionstræning er mega træls? Konditionstræning kan være noget så kedeligt og bliver ofte mere til en pligt end en sjov beskæftigelse.Jeg har længe ledt efter noget der både ville være sjovt, men selvfølgelig også hårdt nok til at der kommer sved på panden. Så jeg prøvede salsation!

De først par timer var vildt svære. Det at skulle lære dansene var svært og man kan være lidt usikker eftersom der er flere på holdet, som har været der i længere tid og kender trinene. Det at skulle lære dansene var nok ikke det værste, men det at skulle udtrykke sexethed gennem dans, det var svært. Når man først starter er det svært at lade være med at grine af de mange trin der stort set alle er enormt frække. Men man lærer at kunne grine af sig selv.  Der bliver drejet og rystet med røven en del og man skal ikke være bange for at gøre trinene mere sexede. Her er der ingen forbudte trin.

Billedet er fra en af timerne i Esbjerg

Salsation er en kombination af de yderst velkendte zumbatrin og salsa. Det er den nyeste generation indenfor koregraferet fitness. Det er dans med masser af følelser. Der bliver så meget som muligt danset i et hurtigt tempo hvor pulsen kommer helt op, men vi kommer også ned og trækker vejret med et par rolige sange.

Salsation er blevet et kæmpe hit verden over og der afholdes mange workshops året rundt. Du kan se en af de vilde koreografier blive danset af skaberen af salsation lige her.

21. august, 2019 — Sabrina .