Månedens kunde - Tine
Hej piger,
Så er det igen blevet tid til et blogindlæg om månedens kunde, hvor I får muligheden for at lære nogle af vores søde kunder lidt bedre at kende.
I denne måned har vi fornøjelsen af at have Tine Mikkelsen som månedens kunde.
5 hurtige
1. Hvem er du?
Mit navn er Tine, jeg er 21 år gammel og bor i Roskilde med min kæreste, som jeg snart skal giftes med, og vi glæder os helt vildt! Sammen har vi en lille labrador-retriever.
2. Hvad laver du til dagligt?
Til dagligt studerer jeg psykologi i Odense, og så driver jeg en personlig blog og Instagram profil der hedder tineliving.
3. Hvordan vil du bedst beskrive din stil?
Enten/eller, hvis jeg selv skal sige det, haha. Nogen dage er jeg helt vild med feminine skjorter og kjoler, med masser af mønstre, store smykker og pæne sko. Andre dage er jeg mere til det rå, sorte lag på lag look, med et par enkle sneaks til.
4. Hvad skal være dit næste køb på shoppen?
Jeg er helt vild med den grå strik Anna Pearl Knit med de fine perler… It's all in the details, og den kan både bruges udover kjolen til de lange sommernætter, eller sammen med et par jeans og nogle fede sneakers.
5. Hvad er dine fremtidsdrømme?
Puhaaa - mine fremtidsdrømme er at arbejde indenfor psykologi-faget, købe et hus med ham jeg elsker og skabe vores egen lille familie. En smule cheesy måske, hehe. Derudover håber jeg, at jeg stadig har tid til min hobby, som er min passion for indretning og design, som jeg deler på min blog.
Vi har også været så heldige, at Tine har skrevet et lille indlæg om sit seneste køb fra shoppen samt lidt om hvad hun selv går og laver på hendes blog og Instagram:
__________________________________
Hej kære læsere
Jeg var meget beæret, da Mulieries valgte mig som månedens kunde - en online tøjbutik med lækkert tøj og fede designs. Udover at skrive lidt om hvem jeg er, vil jeg også gerne dele nogen af mine interesser med jer.
Jeg bruger en stor del af min fritid på fotografering og elsker at forevige skønne moments, at lave smukke stillbilleder i hjemmet eller tage billeder af det der nu ellers lige fanger min opmærksomhed.
På billederne ser i den smukke Ea Snake Bag, som jeg har købt på shoppen. Den er så fin og passer til de fleste outfits, da den er så simpel, men stadig super detalje-rig i skindets mønster og kæderem. Den havde længe stået på min ønskeliste og jeg blev SÅ glad, da jeg endelig fik fat i den.
Outfit billeder er ikke min spidskompetence, normalt er det nemlig boligindretning og design der er foran linsen. På billederne nedenfor kan i se mit nyeste indretningsprojekt, nemlig min skønne kalkvæg i stuen, som jeg selv synes er blevet virkelig flot.
Jeg synes, at det er så hyggeligt at indrette og det er en af mine helt store hobbyer. Tusind tak fordi I læste med og fik et lille kig ind i mit liv.
Xoxo
Tine Mikkelsen
Blog: https://nouw.com/tineliving
Instagram: https://www.instagram.com/tineliving