Månedens kunde - Christel
Hej piger 💕
Så er det igen blevet tid til at finde månedens kunde!
I denne omgang har vi fornøjelsen af Christel. Hun har som altid svaret på de 5 obligatoriske spørgsmål og så har vi været så heldige, at hun har skrevet et lille ekstra indlæg til os.
5 hurtige
1. Hvem er du?
Jeg hedder Christel Nielsen Heiselberg, er 26 år og er bosiddende i København.
Som person vil flere mene, at jeg er farverig, energisk, ambitiøs, smilende og en fashionista som lever og ånder for mode.
2. Hvad laver du til dagligt?
Min beskæftigelse er som Online Customer Care medarbejder hos Magasin du Nord. Foruden at jeg arbejder hos Magasin du Nord, bruger jeg en del tid på at træne i Sats, hvor jeg også har været fitness instruktør i fire år.
3. Hvordan vil du bedst beskrive din stil?
Min stil er uden tvivl meget feminin og farverig. Jeg er typen, der aldrig går i et helt sort outfit, derfor er jeg stor tilhænger af sjove og anderledes prints. Jeg har en stor passion for dyre designertasker og sko, som jeg aldrig kan få nok af. Hvis jeg skulle være imellem flade sko eller stiletter, så vil det være stiletter, da de er medvirkende til at gøre min stil mere ladylike og feminin.
4. Hvad skal være dit næste køb på shoppen?
Mit næste køb hos Mulieres.dk skal uden tvivl være Monna Skirt fra MBYM, som jeg vil style med et par blå jeans, en lyserød strik og et par flade lyserøde støvler til hverdagsbrug. Hvis jeg skal anvende nederdelen til en mere festlig anledning, så vil tage et par sorte nylonstrømper, lyserøde høje støvler og en lyserød glimmer transparent bluse. Jeg går ofte i nederdele, da man både kan anvende dem til hverdag eller til fest. Jeg elsker at style dem med flotte accessories, som kan være medvirkende til at gør outfittet lidt mere festligt.
5. Hvad er dine fremtidsdrømme?
I fremtiden vil jeg gerne arbejde som PR-marketingleder indenfor modebranchen enten i Danmark eller i udlandet. Jeg har også en drøm om, at prøve og bo i en storby i udlandet, da jeg gerne vil opleve en anden kultur. Min største drøm vil være at arbejde som moderedaktør hos Vogue. Et liv fyldt med champagne, glamour, Chanel og kindkys vil være fabulous. 🙂
Som lovet får i nu et lille indlæg som Christel har skrevet til jer, der fortæller lidt mere om hende selv:
__________________________________________
Hej søde læsere,
Jeg har været så heldig, at blive valgt til at være månedens kunde hos Mulieres.dk. Det er noget jeg sætter stor pris på, da jeg i længe har været vild med webshoppen og med tiden er blevet en fast stamkunde.
Som kunde hos Mulieres.dk, kan man altid forvente hurtig og god service, hvor man altid modtager skønne varer, som man ikke kan leve uden. Teamet bag Mulieres.dk er imødekommende, hjælpsomme og er dygtige til at indkøbe de nyeste tendenser og trends indenfor modebranchen.
Jeg har med tiden modtaget mange fine varer, som jeg er rigtig glad for, og derfor vil jeg gerne have lov til dele nogle af mine yndlings outfits fra Mulieres.dk med jer skønne læsere 🙂
En af mine yndlings styles er bl.a. den skønne blomstret kjole fra MBYM, som jeg både anvender med jeans eller strømpebukser og kombinerer outfittet med en flad sko eller et par stiletter.
_____________________________________
Kunne I tænke jer at se lidt mere til Christel? Så følg hende på Instagram HER
Nulstil din adgangskode
Vil vil sende dig en e-mail for at nulstille din adgangskode.