Hej piger,
 
Så er det endnu engang blevet tid til ''månedens kunde'' indlægget, hvor vi i denne måned har fornøjelsen af at have Rebecca som månedens kunde. Vi har som altid stillet hende de obligatoriske 5 spørgsmål, og så har hun været så sød selv at skrive et lille indlæg til jer.
_
_

5 hurtige

1. Hvem er du?
Jeg hedder Rebecca Linder og er 18 gammel. Jeg er opvokset i Hørsholm som ligger i Nordsjælland.

 

2. Hvad laver du til dagligt?
Efter jeg droppede ud af gymnasiet, fik jeg et arbejde i et lokalt servicecenter. 

 

3. Hvordan vil du bedst beskrive min stil?
Min stil afhænger meget af hvad mine planer er og hvilket humør jeg er i. Mit valg er dog normalt et par klassiske sorte skinny jeans og en basic top eller bluse. 

 

4. Hvad skal være dit næste køb på shoppen?
Jeg er blevet helt forelsket i Laura sandalen. Eller nu hvor vejret er ved at blive godt, så vil jeg nok overveje at investere i noget af det lækre nye badetøj. 

 

5. Hvad er dine fremtidsdrømme?
En gang i fremtiden vil jeg elske at arbejde som sygeplejerske og have muligheden for at rejse rundt i hele verdenen. Min aller største drøm er at kunne rejse til Galapagos øerne. Derudover ønsker jeg mig, som de fleste nok gør, en rigtig dansk kernefamilie.

 

Ud over de obligatoriske 5 spørgsmål, har Rebecca været så sød at dele et lille blogindlæg med os, så det kan i selvfølgelig læse her nedenfor.

___________________________________________

 

Hej alle de dejlige damer 

Jeg har fået muligheden for at kunne skrive om et helt valgfrit emne og dele det med jer. Derfor har jeg valgt, at skrive om hvorfor jeg shopper. Det lyder måske som et mærkeligt emne, men der er en god grund bag det.

Min barndom har ikke været den nemmeste, som to årig mistede jeg min far, og som ni årig ser jeg min mor danse tango med døden, og hun vælger at tage runde nummer 2, da jeg var 13 år gammel. Det er bare tre ud af de ting som er sket for mig. Jeg begyndte at snakke med en psykiater og hun beskrev, at jeg havde  bygget en mur og det var skæbnen, at den ville falde sammen på et tidspunkt. Grundet alt dette valgte jeg at bygge en ''ny mig''. En ''ny mig'' som snakkede på en anden måde, gik på en anden måde og mest væsentligt klædte sig på en anden måde.

Jeg begyndte at shoppe ekstremt meget, og endte med et klædeskab som var ekstremt fyldt og en bankkonto som næsten var tom. Da jeg begyndte i gymnasiet omringede jeg mig med nogen mennesker, som ikke kunne se udover deres egen næsetip. Det var også der, at min mur faldt sammen! Jeg var så langt ude, at jeg flere gange er blevet kørt på psykiatrisk skadestue og hvis min mor kunne bestemme, så ville hun have haft mig tvangsindlagt, da både hende, veninderne og lægerne frygtede jeg var til fare for mig selv. Da jeg begyndte hos den psykiater som jeg også går hos nu, så valgte jeg at den ''nye mig'' skulle fjernes igen. Jeg begyndte at shoppe igen, og Mulieres kørte den stil, som jeg vil identificeres med i fremtiden. 

Tusind tak fordi I gad at høre på min historie!

Venlig Hilsen
Rebecca

_______________________________________

Hvis i kunne tænke jer at følge Rebecca og hendes nye stil, så kan i følge hende på Instagram HER.

Vi siger tusind tak til Rebecca for at dele sådan en personlig historie med os alle sammen og ønsker hende alt held og lykke i fremtiden.
Vi er glad for at have en SÅ sej kunde hos Mulieres!

 

27. april, 2018 — Emilie .

Nulstil din adgangskode

Vil vil sende dig en e-mail for at nulstille din adgangskode.

Annuller

Log ind

For at gemme til favoritter, skal du være logget ind.