Praktikant hos Mulieres
Hej piger ❣️
Mit navn er Sarah Lange og jeg er en pige på 23 år der bor i Esbjerg.
Jeg er ved at uddanne mig til markedsføringsøkonom og er nu i gang med 4. og sidste semester, som består af et praktikforløb, som jeg har været så heldig at få her hos Mulieres! Udover at studere, bruger jeg rigtig meget tid på min firbenede bedste ven, nemlig min dressurhest Jacqüet, som hver dag formår at sætte min tålmodighed på prøve. Ikke nok med at min hest skal passes, så har jeg også en dejlig familie og kæreste, som jeg gerne bruger meget af min tid med.
Min praktikplads hos Mulieres
I min praktikperiode hos Mulieres laver jeg mange forskellige ting. Nogle af de ting jeg hjælper Sabrina med er f.eks. sociale medier, altså Mulieres’ Facebook og Instagram side, derudover hjælper jeg med at tage billeder til hjemmesiden og de sociale medier, laver blogopslag, SEO og hjælper med at finde bloggere. Dette er blot et udkast af de arbejdsopgaver der er i mit praktikforløb, da der er mange forskellige ting at lave.
Jeg er så heldig, at Sabrina giver mig meget frie tøjler, og at hun inddrager mig i meget af sit arbejde, så jeg får lov til at se hvordan hele virksomheden fungerer, hvilket jeg er rigtig glad for! Derudover er det også fedt at være i praktik her, da det er en webshop der appellerer til unge og følger de nyeste trends – hvilket jeg selv går meget op i.
Har I nogle spørgsmål, så er I mere end velkommen til at skrive, og så skal jeg nok svare så godt jeg kan!
Nulstil din adgangskode
Vil vil sende dig en e-mail for at nulstille din adgangskode.